Olie- og luftrørsystem til 70 bar
Hvor det almindelige trykluftrørsystem er dimensioneret til 16 bar, er der installationer, der kræver væsentligt mere: smøreoliesystemer, centralsmøring, højtryksluft til presser og værktøj, og anlæg hvor trykstød gør, at man ikke vil ligge tæt på grænsen. Til dem fører SACA EQOfluids EQOairHP, et separat rørsystem med kalibrerede aluminiumsrør og fittings i aluminium, dimensioneret til et arbejdstryk på op til 70 bar.
Rør og fittings i 20 til 63 mm
Systemet findes i rørdimensionerne 20, 25, 32, 40, 50 og 63 mm. Rørene leveres som kalibreret aluminiumrør i 4 og 6 meters længder, i blå udførelse til luft og grå til olie, så de to medier er visuelt adskilt allerede ved montagen.
Fittingsprogrammet dækker lige samlere, vinkler i 90° og 45°, vinkler med udvendigt gevind, tee-stykker, tee-stykker med indvendigt gevind, reduktioner mellem alle dimensioner, nippelmuffer og muffer med ud- og indvendigt gevind fra 1/2" til 2 1/2", dobbelte vægudtag samt rørbærersæt til ophæng.
Separat program til olie
Til olieinstallationer fører vi en dedikeret oliesserie i 20 og 25 mm med egne fittings og grå rør. Pakningsmaterialet er valgt til olie, og ved at holde olie- og luftkomponenter adskilt undgår man, at der ved en senere ombygning bliver blandet dele, der ikke er beregnet til mediet.
Montage og rådgivning
Systemet monteres uden svejsning, lodning eller gevindskæring. Røret skæres vinkelret, afgrates og trykkes i fittingen, hvor det fastholdes mekanisk og tætnes med O-ring. Det gør ombygninger og udvidelser hurtige, også efter idriftsættelse.
Til almindelige trykluftinstallationer op til 16 bar fører SACA også det separate Infinity-rørsystem fra Aignep – se også fittings, rør og montageværktøj.
Luftprogrammet til 70 bar og de viste grå rørvarianter ligger nu på webshoppen – vælg dimension direkte på den enkelte vare. Det øvrige olieprogram er ikke lagt op endnu, men føres på lager. Skal du bruge en tilbudsberegning, oliedele eller en dimension der ikke står på listen, så ring til os på 75 75 15 45.